Variabel forbrug - Finansiering

Variable udgifter er udgifter til de ting, der løbende bliver købt eller forbrugt. Variabelt forbrug er noget, som er en løbende udgift eller når man har brug for noget ekstra. Nogle måneder kan være mere dyre end andre. Når du har trukket alle de fast udgifter fra, så har du et rådighedsbeløb og derud fra kan man se, hvor meget man eventuelt har tilbage til variabelt forbrug/løbende udgifter og opsparing. Variabel forbrug/løbende udgifter kan opdeles i nødvendige og lysbetonede indkøb.

De nødvendige:

-          - Dagligvarer

-          - Tøj og hygiejne til sig selv

-          - Frisør osv.

Disse ting jeg lige har nævnt, kan være ting som ikke kan undværes, men det er afhængig af personens situation.

De lysbetonede:

-          - Tøj (f.eks. mærkevarer, som er lidt dyrere end normalt)

-          - Elektronik

-          - Ferie

-          - Biograf, café osv.

-          - Gaver (højtider) osv.

Disse ting jeg lige har nævnt kræver måske lidt opsparing inden det kan gå i opfyldelse.

Disse varer jeg lige har nævnet er ting som man ikke altid behøver, derfor er det variable varer.

I Luksusfælden møder vi et par, der bruger deres økonomi helt åndsvagt. De har over 500.000 kr. om året. Familien har to biler. Pernille fortæller, at grunden til, at de har to biler er, at når Carsten er på arbejde, så vil Pernille også have en bil til, når hun skal ud og motionere med parrets hund i skoven. Parret bruger 13.600 i diverse hver måned og de har et månedligt underskud på 1.500 kroner. Familien har ingen gang en opsparing til forudsigelige udgifter. Parret har også nogle lån. De betaler hvert måned 3.000 kr. til deres kreditforening, de har et boliglån til 300.000 kroner og et lån i Nordea Finans på 24.000 kr.  

Parret Pernille og Carsten køber også nogle variable varer, som ikke er så nødvendig hver måned. Som jeg har sagt før, så har familien en diverse post på 13.600, hvilket er rigtigt meget. Luksusfælden vælger at ligge et nyt budget for parret, som vil komme til at se sådan ud nedenunder.

Boligposten	kr.                   12.200,00
Faste udgifter	kr.                     5.700,00
Transport	kr.                     4.000,00
Gæld	kr.                     2.200,00
Mad	kr.                     5.600,00
Diverse	kr.                     3.500,00
Elektronik	kr.                                  -
Tøjindkøb	kr.                                  -
Boligindretning	kr.                                  -
Hund	kr.                                  -
Opsparing	kr.                     4.200,00
Buffer	kr.                         700,00
I alt	kr.                                  -

Familien har heller ingen opsparing til trods for, at de har over 500.000 kr. om året efter Skat, hvilket er meget. Jeg synes ikke familien tænker over, hvad de bruger deres penge på. De har ca. 40.000 kr. i måned, hvilket er meget og nok et sådan en familie. Parret har heller ikke været til tandlæge længe, da de har ment, at der ikke har været penge til det. Deres tandlægeregning lyder på 17.000 kr. for dem begge to. 

Luksusfælden gør det klart at familien bør have en opsparing, og til sidst bliver de enige om at lave en opsparing på 4.200 hver måned og om fem år vil de have en opsparing på 250.000 kr. Denne opsparing er primært til husets tag, hvilket skal skiftes. Da Luksusfælden lavede parrets budget, så lagde de også en buffer ind. Denne buffer skal hjælpe dem i de måneder, hvor familien har lidt flere udgifter end normalt, f.eks. til jul. 

Diagram over Sitzenbleiben in der ganzen Welt

Diagram over Sitzenbleiben in der ganzen Welt!  

Hej Lene :-) Her er mine to sætninger, som du har bedt os om at lægge ind. God fornøjelse! :-) 

1. Zuletzt liegt die Slowakrei mit 3.6%
2. Es hat auch bemerkenswert, dass Spanien, Frankreich und Portugal fast 1/3 (ein Drittel) Schüler haben die wiederholen.  

Af: Camilla Forsberg Damgaard. 

Tysklands skoler i forhold til de danske skoler.

Tysklands skoler er anderledes end Danmarks skoler. I Tyskland kan du dumpe, men det kan du ikke i Danmark. I Danmark kan du ikke dumpe i folkeskolen, hvilket du kan i gymnasiet. Både i Tyskland og Danmark starter man i skole, når man er 6 pr gammel.  Derefter slutter alle lighederne også.

I Tyskland går man i noget der hedder Grundschule som varer 4 år. Efter man har bestået grundskolen bliver man opdelt efter niveau. De elever, som klarer sig dårligt kommer på Hauptschule. Hauptschule er fra 5.-9. klasse. Dem, som klarer sig middel i skolesystemet kommer på Realschule. Realschule er fra 5.-10. klasse. Dem, der klarer sig allerbedst i skolesystemet kommer på Gymnasiet. Gymnasiet er fra 5.-12. klasse.

Hvis en elev får under 0.2 i gennemsnittet på et gymnasium dumper man, og skal gå et år om i Danmark. I Tyskland har de en anderledes karaktersystem end Danmark. I Danmark har vi et karaktersystem, som ser således ud:
Jeg har valgt at starte fra den bedste: 12,10,7,4,02,0.0 og -3. Tysklands karaktersystem ser således ud: igen starter jeg fra den bedste ende: 1,2,3,4,5 og 6. det vil sige at hvis du får 5 eller 6 i gennemsnittet dumper du skoleåret og skal gå om. Det skal også lige siges at det er hver 5. elev der oplever at skulle gå om, mens det i Danmark kun er 4.5 procent, som har prøvet at gå om.

Der har været stor diskussion om det at dumpe skulle ændres, hvilket jeg synes bl.a. fordi den enkelte mister sin selvtillid og evnen til at gøre det igen og bliver uinteresseret i skolen. Jeg tror ikke de elever som dumper vil gøre mere ud af deres skole end de gjorde inden de dumpede.  Det koster ca. 1 milliard euro om året for det tyske skolesystem. I 2006/2007 startede rundt regnet 2,4 millioner elever i gymnasiet.

Af: Camilla Forsberg Damgaard.

Tyske skoler

Tysklands skoler i forhold til de danske skoler.

Tysklands skoler er anderledes end Danmarks skoler. I Tyskland kan du dumpe, men det kan du ikke i Danmark. I Danmark kan du ikke dumpe i folkeskolen, hvilket du kan i gymnasiet. Både i Tyskland og Danmark starter man i skole, når man er 6 pr gammel.  Derefter slutter alle lighederne også.

I Tyskland går man i noget der hedder Grundschule som varer 4 år. Efter man har bestået grundskolen bliver man opdelt efter niveau. De elever, som klarer sig dårligt kommer på Hauptschule. Hauptschule er fra 5.-9. klasse. Dem, som klarer sig middel i skolesystemet kommer på Realschule. Realschule er fra 5.-10. klasse. Dem, der klarer sig allerbedst i skolesystemet kommer på Gymnasiet. Gymnasiet er fra 5.-12. klasse.

Hvis en elev får under 0.2 i gennemsnittet på et gymnasium dumper man, og skal gå et år om i Danmark. I Tyskland har de en anderledes karaktersystem end Danmark. I Danmark har vi et karaktersystem, som ser således ud:
Jeg har valgt at starte fra den bedste: 12,10,7,4,02,0.0 og -3. Tysklands karaktersystem ser således ud: igen starter jeg fra den bedste ende: 1,2,3,4,5 og 6. det vil sige at hvis du får 5 eller 6 i gennemsnittet dumper du skoleåret og skal gå om. Det skal også lige siges at det er hver 5. elev der oplever at skulle gå om, mens det i Danmark kun er 4.5 procent, som har prøvet at gå om.

Der har været stor diskussion om det at dumpe skulle ændres, hvilket jeg synes bl.a. fordi den enkelte mister sin selvtillid og evnen til at gøre det igen og bliver uinteresseret i skolen. Jeg tror ikke de elever som dumper vil gøre mere ud af deres skole end de gjorde inden de dumpede.  Det koster ca. 1 milliard euro om året for det tyske skolesystem. I 2006/2007 startede rundt regnet 2,4 millioner elever i gymnasiet.

Af: Camilla Forsberg Damgaard.

Det tyske skolesystem

Tysklands skoler i forhold til de danske skoler.

Tysklands skoler er anderledes end Danmarks skoler. I Tyskland kan du dumpe, men det kan du ikke i Danmark. I Danmark kan du ikke dumpe i folkeskolen, hvilket du kan i gymnasiet. Både i Tyskland og Danmark starter man i skole, når man er 6 år gammel.  Derefter slutter alle lighederne også.

I Tyskland går man i noget der hedder Grundschule som varer 4 år. Efter man har bestået grundskolen bliver man opdelt efter niveau. De elever, som klarer sig dårligt kommer på Hauptschule. Hauptschule er fra 5.-9. klasse. Dem, som klarer sig middel i skolesystemet kommer på Realschule. Realschule er fra 5.-10. klasse. Dem, der klarer sig allerbedst i skolesystemet kommer på Gymnasiet. Gymnasiet er fra 5.-12. klasse.

Hvis en elev får under 0.2 i gennemsnittet på et gymnasium dumper man, og skal gå et år om i Danmark. I Tyskland har de en anderledes karaktersystem end Danmark. I Danmark har vi et karaktersystem, som ser således ud:
Jeg har valgt at starte fra den bedste: 12,10,7,4,02,0.0 og -3. Tysklands karaktersystem ser således ud: igen starter jeg fra den bedste ende: 1,2,3,4,5 og 6. det vil sige at hvis du får 5 eller 6 i gennemsnittet dumper du skoleåret og skal gå om. Det skal også lige siges at det er hver 5. elev der oplever at skulle gå om, mens det i Danmark kun er 4.5 procent, som har prøvet at gå om. Der har været stor diskussion om det at dumpe skulle ændres, hvilket jeg synes bl.a. fordi den enkelte mister sin selvtillid og evnen til at gøre det igen og bliver uinteresseret i skolen. Jeg tror ikke de elever som dumper vil gøre mere ud af deres skole end de gjorde inden de dumpede.  Det koster ca. 1 milliard euro om året for det tyske skolesystem. I 2006/2007 startede rundt regnet 2,4 millioner elever i gymnasiet.

Af: Camilla Forsberg Damgaard.